Uglegylp og dyrespor

Uglegylp og dyrespor

09.12.2021 


Torsdag den 09.12.2021 undersøgte vi uglegylp på campus. Ib fortalte noget omkring ugler, hvad de spiste og hvordan de fordøjede deres mad. Han fortalte, at ugler ikke kunne fordøje knoglerne og pelsen i deres føde, som for det meste er mus og at de kastede dem i igen efter en par timer. Føden bliver samlet i muskelmaven hvor det bliver formet til en bold og bliver gylpet op. Gylpet ligner fnuller fra en støvsuger og består af musens pels hvor knoglerne bliver viklet ind. Vi fik nu den opgave at pille gylpet fra hinanden og se hvilken slags museknogler vi fandt indeni. Vi fik fat i en pinsen og en saks og gik i gang med at pille gylpet fra hinanden. Det var et pillearbejde og man skulle være forsigtigt for ikke at ædelægge de små skrøbelige knogler der befandt sig indeni. Efter meget tålmodighed kom de værste knogler frem og vi kunne se kæberne fra dyret. Vi samlede alle knogler i en lille bakke, hvorefter vi kiggede på dem med lup. Her var vi specielt opmærksomme på tænderne, da disse viser hvilken slags mus vi har at gøre med. Vi fandt ved hjælp af tænderne ud af, at vores ugle havde spist en markmus. Under processen i at undersøge uglegylpen blev vi alle overrasket over hvad man kan finde i gylpen og at knoglerne var intakt. Vi havde regnet med at de var blevet knust i deres mave eller imens den spiste den. 

Efter vi havde undersøgt uglegylpet tog vi ud til Årtoft Plantage for at lede efter dyrespor. Vi gik ind i plantagen som består af en stor skov og gik i gang med at lede efter dyrespor, herunder uglegylp. Vi havde en spand og en skovl med for at kunne indsamle dyresporene. Det første vi fandt var ekskrementer fra et rådyr. Herefter fandt vi store huller/huler i jorden, som Ib sagde kunne være rævehuller. Vi fandt herefter masser af andre ekskrementer, herunder noget der var helt frisk da det ikke var blevet hårdt endnu. Zorica gik meget op i hendes opgave at indsamle dyrespor og tog noget af ekskrementerne med i vores spand. Vi fandt derudover også grene hvor barken var blevet nippet af fra et dyr. Ib sagde at det kunne være kommet fra et rådyr der har slebet sit gevir på grenene/træet. Efter et stykke tid mødtes vi allesammen for at kigge hvad de andre hold havde fundet. Overordnet fandt alle hold de samme spor, men et hold fandt faktisk uglegylp, hvilket var dagens højdepunkt. 





































Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Planteholds opstart og det videre forløb

Udviklingsprojekt del 1

Planlægning af praksis afprøvning hos Fjordskolen