Biotopen
Tilbage i vildmarken
På opdagelsestur
Hej og velkommen tilbage på bloggen. Efter en velfortjent juleferie med masser af sne er vi tilbage på biotopen. Vi har i dag været på jagt efter dyrespor og svampe og har fået sat et vildt kamera op. Vi ledte efter dyrespor, hvor vi fandt afslibet barke på træer, ekskrementer fra dyr og store huller i jorden. Vi var her meget optaget af hullerne og synes det kunne være spændene at se hvilket dyr der kan grave så dybt. Vi har derfor valgt at sætte vores vildt kamera op overfor et af hullerne i håb om at se hvilket dyr der bor nede i hullet. Vi har også kigget på nærområdet, hvor vi var nede ved en lille sø og så to flotte svaner og nogle ænder. Her snakkede vi også meget om dyrespor, da der var tydelige veje inde i græsset som førte igennem buskene. Der blev diskuteret hvorvidt sporene var dyrespor eller menneskespor. Vi fandt derudover svampe, som vi synes var meget ulækre da de var slimede. Vi vidste ikke om den var giftig, så vi var lidt skeptiske omkring at skulle røre den. Men efter lidt forskning fandt vi ud af at de svampe vi havde fundet tilhørte sorten "almindelige judasøre". Denne slags svamp er ikke giftig og bliver tværtimod brugt i mange kinesiske opskrifter og til medicin. I kina er man nemlig overbevist om at judasøre svampe hjælper patienter der lider af åreforkalkning, til forbedring af blodgennemstrømningen og dermed til behandling af kredsløbsygdomme. Den virker derudover også hæmmende på betændelser og sænkende på cholesterolmængden. Da vi kom tilbage til shelteret fra vores opdagelsestur i nærområder skulle vi lige have varmen og tændte op for trangiaen. Vi lavede vores tomatsuppe og ventede på at den blev færdig. I mellemtiden snakkede vi i telefon med Zorica, der grundet Corona desværre ikke kunne være med. Nu var vores suppe varm nok, så vi spiste den og nød at den varmede og indeni. Efter 4 timer på biotopen pakkede vi sammen og tog hjem. Det har været en kold men hyggelig og spændene dag med masser af oplevelser og ny viden. Vi glæder os til næste oplevelse ude i vildmarken.
XOXO Naturegirls
På opdagelsestur
Hejsa - kiggede lige forbi :-)
SvarSlet