Fisketur i Aabenraa fjord
Fisketur i Aabenraa fjord
04.01.2022
Tirsdag den 04.01.2022 skulle vi på fisketur til Aabenraa fjord. Vi mødtes på campus, hvor Ib forklarede lidt om hvad det vil betyde at fiske, hvad man skal være opmærksom på og hvordan man brugte en fiskestang rigtigt. Han hentede en fiskestang frem og viste os hvordan linen, blink og bombarda blev sat på fiskestangen. Da vi havde kigget på hvordan vi skulle håndtere fiskestangen og lave knuder, tog vi afsted på Aabenraa fjord. Ankommet til stedet tog vi tøj på og gjorde vores fiskeudstyr klar. Vi fandt et sted vi kunne stå og fiske og var spændte på om det hele kom til at fungere. Stinne startede ud med første kast, som ikke nåede særlig længere end strandkanten. Men hun gav ikke op, næste kast fangede hun tang og kunne ikke hente linen ind igen. Da Lina var den eneste med lange gummistøvler turde hun at gå ud i vandet for at befri blinket så Stinne kunne fortsætte med at øve sig på hendes kast. Lina fik fat i blinket, men det var meget tæt på at vandet løb ned i hendes gummistøvler. Da blinket var ude i det tørre satte Stinne næste kast i gang. Denne gang nåede hun endda længere ned i vandet, men da hun hentede blinket ind igen, satte det sig fast i stenene og rev af. Stinne indrømmede overfor Ib at hun havde tabt hans blink, hvorefter Ib satte en bombarda og en spinner på, for at gøre det nemmere for Stinne. Herefter gik hun straks i gang igen, men satte spinneren fast i en stor sten midt ude i vandet. Heldigvis havde Jonny og Lea vaders på og kunne hjælpe med at befri vores spinner.
Herefter gik det meget fint. Stinne havde endelig fundet det rigtige sted at fiske i (et sted uden sten og tang) og hun havde fundet en metode til at kaste linen langt ud i vandet. Nu ville Lina også prøve, så hun gik ud i vandet og prøvede at kaste. De værste kast var ikke så gode, men efter at have prøvet det et par gange lykkedes det og linene landede langt ude i vandet. Efter ca 1,5 times fiskeri fik vi kolde fødder og hænder og mødtes sammen med de andre grupper for at give lidt feedback til fisketuren. Der var ikke nogen der havde fanget noget, men alle havde det sjovt hvilket er meget vigtigere.
Fisketuren har i hvertfald givet anledning til at fiske mere, da det har været hyggeligt og sjovt. Hvem ved måske bliver vi professionelle fiskere og fanger en stor torsk efter den anden.
XOXO Naturegirls (eller mon mere Fishergirls?)
Kommentarer
Send en kommentar