K4 Projekt- Nyt hjem til fuglene
Et nyt hjem til fuglene
Torsdag den 27.01.2022 gik vi i gang med vores anden K4 opgave. Vi har kaldt vores opgave "Projekt, nyt hjem til fuglene". Vi gik i gang med at finde alles redskaber frem vi skulle bruge. Vi fandt træ, en løvsav, en boremaskine, skruer, slibepapir og hulborer frem og gik i gang. Vi startede ud med at måle husets sider ud i træet, hvorefter vi savede dem ud. Nu hvor vi havde siderne manglede vi bunden, bagsiden og forsiden, som vi savede ud efter hinanden. Herefter hentede vi boremaskine og skruer ud for at skrue siderne fast på bunden. Det var svært at få boremaskinen til at fungere, men efter lidt bøvlen og prøven fandt vi i sidste ende ud af det og skruede siderne fast. Nu manglede vi kun forsiden, som først skulle få en hul i som fuglene kan flyve ind og ud i. Dette var meget svært, da vi havde samme problem som med skruerne. Vi fik ikke det store runde bor ind i boremaskinen og stod lidt skeptisk overfor boremaskinen i et stykke tid. Da vi endelig havde fået alt på plads og det sad fast, gik vi i gang med at bore hul i træet. Det første stykke tid gik det godt, men lige inden vi var igennem træet kom der røg ud af boremaskinen og det lugtede brændt. Vi turde ikke bore videre og tog boret ud af træet. Nu skulle vi til at improvisere for at få hullet ud af træet. Vi fandt en hammer frem, hamrede på træet og fik det borede hul ud af træet. Nu kunne vi skrue forsiden af fuglehuset fast på bunden og de andre sider. Nu manglede vi kun taget, som vi savede ud og skruede på til sidst. Nu var vores første selvlavede fuglehus færdig og fuglene havde endelig fået et nyt hjem.
Under hele processen var vi meget målorienteret. Vi vidste alle hvem der havde hvilken opgave og hjalp hindanden på kryds og tværs af opgaverne. Lina savede feks træet i stykkerne, Zorica skruede det hele sammen og Stinne sleb træets sider så de blev mere glat. Vi var meget overrasket over hvor flot huset blev og vi var stolte over at vi havde mestret alle problemerne på vejen og fået bygget en flot fuglehus. Nu venter vi bare på at der måske flytter nogle fugle ind og bygger rede.
XOXO Naturegirls
Kommentarer
Send en kommentar