Udflugt til Gram lergrav

 Gram lergrav 


Mandag d. 24.01.2022 var vi i Gram lergrav. Lergraven er kendt under hele navnet "Museum Sønderjylland Naturhistorie og Palæantologi Gram Lergrav". Ankommet på stedet fik vi en rundvisning med fremlæggelse og forklaringer til de udstillede dyr. Fundene fra lergraven er 10 millioner år gamle. Vi kiggede blandt andet på bardehvaler, hajer, skildpadder, fugle og krybdyr. Det var meget spændene at se fossilerne og høre historier omkring dem. Det var en fed tanke om at fossilerne i museet blev fundet der hvor vi skulle ud at grave bagefter. Bardehvalen var udstillet i en stor glasboks, hvor ryghvirvlerne var lagt i en lang række, så man kunne forestille sig hvordan den så ud indeni hvalen. 
Efter rundvisningen i museet fik vi tøj på og blev udstyret med en spade og en skruetrækker som skulle bruges ude i lergraven. Vi fik en lille introduktion til hvad vi skulle bruge tingene til og tog herefter ned til lergraven. Ankommet til stedet kunne vi tydelig se, at der havde regnet meget i det sidste stykke tid. Leret var helt sumpet og satte sig fast på vores gummistøvler, hvilket gjorde det svært at gå i leret. Da vi havde fundet t hul gik vi straks i gang med at dele de forskellige lagde ler fra hinanden. Øverst lå det sumpede og våde ler, nedenunder lå det lidt mere tørre ler og herunder lå det lag vi skulle have fat i. Dette lag havde bygget sig op i flere år og det er her fossilerne befinder sig. Efter vi havde fået fat i dette lagde tog vi klumper af det ud og brækkede dem i stykker for at komme ned til fossilerne. Vi fandt mange muslinger og konkylier, hvilket vi var glade for. Museet har igennem tiden fundet 128 arter af snegle og muslinger i leret, så sandsynligheden for at finde dem var temmelig stor. Vi havde dog håbet på at finde en hajtand eller en mammutknogle så vi kunne komme på tv. Det var en kold og mudret men sjov og spænende dag ude i lergraven og vi kan kun anbefale at tage et smut forbi der.  
XOXO Naturegirls



















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Planteholds opstart og det videre forløb

Udviklingsprojekt del 1

Planlægning af praksis afprøvning hos Fjordskolen